Oprydning

Jeg har jo fået to sække med tøj af en bekendt og det betyder at jeg er nødt til at rydde op i skabene. I øvrigt har jeg faktisk en del tøj liggende og hængende med mærkater på endnu. Det er ikke ret godt. Især fordi jeg ikke kan passe det.

Så nu har jeg fået ordnet klædeskabet. Alt det hængende tøj er nu i min størrelse. Jeg har prøvet det hele, nemlig.

Nu mangler jeg kun kommoden. Og så at finde ud af hvor jeg gemmer det tøj jeg ikke kan passe så jeg har noget at tage på når jeg begynder at tabe i vægt. Det kommer. Lige nu ligger det i en fin stak – måske jeg skal bruge det som isolation i skabet under vinduet.

Grim overraskelse

Praktikken på Bornholm gik ikke, så jeg tog kontakt til seminariet og der var så mail i dag. Det ser rigtigt svært ud med jul og kort varsel. Derfor skrev jeg og spurgte om det var muligt at udskyde praktikken til efteråret næste år.

Så kom den grimme overraskelse. For det kom an på hvor længe jeg har været undervejs – maks 6 år. Og jeg har så været længere undervejs. Jeg skrev tilbage, men tænkte at jeg lige ville prøve at ringe også. Gudskelov tog hun telefonen – og så kom der opklaring på. Hun vidste ikke at jeg er ÅU’er, og så gælder andre regler.

Jeg kan godt fortsætte og praktikken kan godt skydes til efteråret, så jeg bare skal koncentrere mig om at skrive BA og tage samfundsfag færdig. Det betyder at hele min januar bliver studiefri og arbejdsfri. Så jeg skal have arrangeret noget med noget kørekort, så jeg kan komme videre.

Men lige da jeg læste mailen om at jeg ikke måtte være mere end 6 år om det, var jeg godt nok lige til at lukke op og sk*de i. Da blev jeg godt nok både vred, skuffet og ked af det.

Økonomisk tænkning

Jeg har besluttet at jeg skal tænke lidt over hvad jeg bruger penge på. Jeg har haft dankortet siddende lidt løst i et stykke tid. Og nu strammer jeg så op.

Hver uge hæver jeg 500 kr til mad. Dankortet bruger jeg ikke. Når jeg handler ind, så laver jeg overslag i hovedet. Og så tænker jeg mig om.

Jeg har lige fået en ny stak tøj, så jeg har reelt ikke brug for nyt tøj. Min cykel er i fin stand. Jeg skal have lukket det gamle internet – jeg bruger det jo aldrig. Og så skal jeg have justeret de forskellige udgifter lidt. Feks behøver jeg jo ikke fagforeningen når jeg er færdig i DSB. A-kassen er nødvendig, men ikke selve fagforeningen.

Nu går der lidt sport i det, økonomi-noget.

Praktik

I følge planen skal jeg i praktik til januar. Jeg havde satset på at komme i praktik på Bornholm, men den går ikke. Skolerne har allerede praktikanter eller også siger de nej. Det er jo fair nok. Men øv.

Nu må vi se hvor jeg så ender i praktik henne.

På vej hjem

Så sidder jeg igen på blikdåsen, Villum Clausen, med kurs mod Ystad. Kaptajnen har fortalt at bølgehøjden er under en meter og at det blæser 7-8 sekundmeter i en sydøstlig retning. Den vipper da heller ikke nævneværdigt, selvom den da krængede noget, da den stod ud af Rønne Havn.

Det har været en hyggelig tur. Jeg var lidt spændt på om jeg kunne holde ud at være hos mine forældre så længe, men det gik endda. Selv når vi var lidt uenige om ting, såsom om hvorvidt vi stadig er en del af Schengen eller om vi har afgivet så meget suverænitet at det ikke giver mening at tale om Schengen længere, gik det endda. Men da kun fordi jeg gled af. Jeg gider ikke de debatter. Jeg er sq ligeglad med om jeg får ret, for jeg ved jo godt om jeg har ret eller ej. Eller om min mening er i skoven eller ej.

Min “yndlingsonkel” og “-tante” som fornærmede mig big time i sommers holdt jeg mig helt fra i går eftermiddag til fødselsdagstamtam. Jeg er ligeglad med om de synes jeg er blevet en snob eller ej. Jeg gider ikke høre på folks snak og jeg distancerer mig, når jeg ikke gider mere. Jeg går eventuelt.

Det bliver lidt spændende at se om jeg klarer 3 uger i praktik på øen til januar, men det kan jeg vel stå igennem. Jeg håber dog at min mor ikke vil snakke så meget til sig selv som hun gør, når jeg sidder i stuen og laver noget. Jeg måtte opgive at læse, fordi hun hele tiden snakkede, mens hun hængte julepynt op.

Det skal blive godt at komme hjem i egen hule.

Crash boom bang

Jeg sover i den pæne entre på en sommerseng, når jeg bor ved mine forældre. Det er okay og jeg har mit eget værelse. Men i går morges vågnede jeg ved at lortet brasede sammen under mig. En lamel var knækket og så gav dem i nærheden også efter, så min mås landede på gulvet.

Min far lavede den så igen og alt var ok indtil jeg skulle i seng. Jeg var godt nok bekymret for om den kunne holde, så jeg vendte mig kun én gang i nat. Klokken 5 i morges begyndte den at knirke lidt rigeligt, så jeg stod op og lagde mig på sofaen i stedet for.

Klokken halv syv stod mine forældre så op – og så fik jeg ikke sovet mere. Sikke en måde at vågne på. I aften lægger jeg madrassen på gulvet, så jeg kan få lidt mere søvn i tryghed. Og i morgen tager jeg hjem til egen rede igen.

Vind

Live reportage fra Villum Clausen.

Kors, det blæser. I Ystad blev vi sat på en bus, fordi forholdene i Ystad havn er noget ged, når det blæser så meget, så vi skulle over vogndækket for at komme ombord.

Alligevel blæser det ikke vildt – 12 sekundmeter – fortalte kaptajnen på briefingen. Det giver ikke bølger på 2 meter og det gør heller ikke at man skal blive siddende. Men skibet hugger altså i søen. Og så lægger den sig enten til bagbord eller styrbord. Irriterende at ryggen skal kompensere for den hældning.

Da vi kom ombord kom vi forbi receptionen – og jeg stoppede for at få en søsygpille. Meget godt valg, kan jeg mærke på mavsen. Den reagerer lidt med kvalme og uro, men det er ikke vildt. Endnu. Haha.

Kitty Kattedyr, Villum Clausen, Østersøen.

Blæst

Jeg er lidt træt af blæst. Det er spild af energi, hvis jeg må bestemme. Desuden betyder blæst en del for overfarten Ystad/Rønne og jeg gider sq ikke være søsyg, altså. Villum Clausen har en irriterende tendens til at hugge så jeg bliver dårlig af det. I gamle dage blev jeg ikke søsyg ved de gamle færger, men med blikbøtten bliver jeg grøn i fjæset bare ved at se på den i blæsevejr.

Skod.

Og nu er min rejse så udsat til i morgen kl. 06:39 – som om bølgerne i Østersøen har lagt sig nok til at færgen ikke vil hugge i søen. *pft*

Autistisk

Snotten render, det regner og jeg gad ikke cykle til Fisketorvet. Fakta måtte holde for. Jeg ramte et godt tidspunkt, så det gik endda. Men hold da op, jeg ikke gider deres pålæg udvalg.

Og mens jeg stod og tænkte at jeg hellere ville have noget andet pålæg og sendte glade tanker til Føtex, slog det mig: Jeg interesserer mig bare ikke for mad. Punktum. Det rager mig en høstblomst. Hvis jeg kunne overleve uden at spise, gjorde jeg det nok, for så slap jeg for at tænke over hvad jeg kunne tænke mig.

Jeg kan nemlig ikke tænke mig noget, når det kommer til mad. Jeg er totalt ligeglad. Og alligevel vil jeg have et andet udvalg end hvad Fakta har. Det handler nok bare om at jeg keder mig med det udvalg. For når jeg går i Føtex panikker jeg over udvalget. Det er helt horribelt så mange slags af det samme pålæg man kan få der.

Jeg ønsker mig et køleskab, der fylder sig selv op.

Snot

Min næse har forvandlet sig til en regulær snotfabrik.