Flash mobs

•10. november 2009 • Skriv en kommentar

For noget tid siden læste jeg i en samfundsfaglig tekst noget om flash mobs som et tegn på det moderne samfund. Hverken min skrivebuddy eller jeg anede hvad flash mobs er, så vi slog det op.

Hallelujah. Det er noget så simpelt – og skørt – som en masse mennesker, der gør det samme på én gang. Man mødes feks. på Hovedbanegården og så er der en der giver signal og alle fryser. I fulde 5 minutter eller hvad aftalen nu lyder på. Bagefter går man videre som ingenting var hændt. Det kan også være at løbe efter en udklædt ko på Strøget. Eller at synge julesange i 5A i myldretiden.

Det fede er at man aftaler det med fremmede mennesker – feks på Facebook – og så sætter man det bare i gang. Hvis man så er den eneste i bussen, er det bare sådan. Men hvis der er flere i bussen, så får de andre en sjov oplevelse på vej til arbejde.

Og det allerbedste er at det er sjove, finurlige og spøjse oplevelser. Det er ikke ubehageligt at overvære en flash mob – det burde det i hvert fald ikke være. Dog har japanere humor, der er noget ond. Men overall er det bare sjov.

Jeg gad godt opleve en flash mob før jeg selv deltager. Så jeg må følge lidt med i de forskellige grupper på Facebook. ;-)

Discount vs ikke-discount

•10. november 2009 • Skriv en kommentar

Jeg er træt af min lokale Fakta. De sidste par gange er jeg blevet fanget i køer, der går gennem hele butikken. Det er bare ikke fair. Desuden ved enhver at hvis man har en bunke mennesker på 99 mennesker, så går det hurtigere at få dem ud af butikken hvis man åbner alle tre kasser. For så kommer der tre ud pr. ekspedition, hvis man kan sige det sådan. Det vil gå tre gange så hurtigt. Det er urimeligt at så elementær købmandsregning ikke er listet på Fakta-købmændenes kurser. Og det er langt fra alle, der kan gennemskue det.

Så jeg er begyndt at handle i Føtex. To km væk. Det er ok – det giver lidt motion. It’s all good. Men hold da fest. Der er mange ting at vælge mellem og jeg begriber ikke vores behov for at vælge mellem 25 forskellige slags rugbrød og 17 forskellige slags leverpostejer. Jeg må være lidt autist, for jeg går nærmest i stå, når jeg skal vælge mellem Stryhns med champignon, Stryhns med bacon, Stryhns med champignon OG bacon, Stryhns uden noget som helst, Stryhns med lav fedtprocent, Stryhns julepostej, fransk leverpostej, Den Grønne Slagters leverpostej og alle dem, der ikke er lavet på svinelever. Det er alt for mange at vælge mellem for mig, så jeg rager bare den nærmeste til mig.

Discount er jo defineret i fremmedordbogen på følgende måde:

butik m. ringe service, begrænset varesortiment og salg af langvarige forbrugsgoder (fx TV-apparater) og stabelvarer (massevarer) til lav pris.

Men hvordan kan man så forklare at Fakta har et meget bredt udvalg af chips? I går var jeg dernede. Der er de klassiske chips, som Kims, Lays og en discount-udgave uden navn. Der er Pringles i både salt og sour cream/onion. Der er nogle andre chips i rør – den billige udgave med både salt og sour cream/onion. Der er peanuts fra Kims og billige peanuts. Der er peanuts med chili. Der er forskellige slags nødder i blandinger og alene. Der er poppet popcorn og lav-selv popcorn. Der er nachos med og uden ost. Der er Bugles. Jeg kan ikke huske alle slags chips, men der er i hvert fald flere at komme efter. I en discountbutik med et  begrænset udvalg? Ja, i forhold til Føtex er det begrænset, men ærligt talt. Hvis man vil have nogle specielle chips, går man vel alligevel i Føtex eller Bilka?

Jeg ønsker mig en gammeldags købmandsbutik med et eller måske to forskellige mærker indenfor hver varegruppe – og så til en billig pris. Jeg orker ikke at forholde mig til alt muligt, når jeg skal handle. Jeg skal bare have 3-lags lokumspapir og så er jeg ligeglad med om der er printet sommerfugle eller blomster i papiret. Jeg har alligevel ikke øjne i måsen.

Fyreseddel

•9. november 2009 • Skriv en kommentar

Jeg fik en fødselsdagsgave af mit firma. Jeg fik en fyreseddel. Endelig.

Først var det lidt “definitivt” – nu er der ingen vej tilbage. De vil ikke have mig ansat længere. Men så følte jeg friheden. Ja, jeg skal melde mig ledig i A-kassen d. 31. januar, men jeg tror at jeg vil forfølge en drøm, som måske er mulig.

Der har nemlig vist sig nogle muligheder, som virker overskuelige. Det kræver så nogle ting, som jeg er ved at undersøge nærmere, men umiddelbart skulle det kunne lade sig gøre.

Krydsede fingre vil her være på sin plads. ;-)

Gå i kloster, Ofelia

•9. november 2009 • Skriv en kommentar

Hamlet har skrevet til mig. De vil have mig til første forundersøgelse d. 5. januar 2010, kl. 15:45. Fanden til tidspunkt, skulle jeg mene.

Men det er ikke værre end at jeg selvklart nok skal møde op. ;-)

Tyve år er længe siden – og dog

•30. oktober 2009 • Skriv en kommentar

For noget tid siden fandt jeg på Facebook en gammel ekskæreste. Jeg skrev til ham og vi fik kontakt. Nogle dage senere ringede vi sammen. At høre hans stemme igen var som at være på tidsrejse.

I aftes mødtes vi så. Han lignede sig selv. Han var næsten sig selv. Vi faldt bare ind til “kan du huske dengang?” og “hvad skete der efter vi mistede kontakten?”. Det var superhyggeligt og jeg nød virkelig vores aften.

Vi blev enige om at ses igen engang.

Livsroller

•26. oktober 2009 • Skriv en kommentar

Jeg er lige blevet 38 år. Mærkeligt at tænke sig, egentlig.

Mine forældre var så lige på visit i weekenden og jeg nød virkelig at have selskab på fødselsdagen. Det er mange år siden sidst jeg har fejret den med familie.

Jeg havde også inviteret en veninde med sønnike, så hun kunne hilse på mine forældre. Det er rarest når folk har nogle ansigter at sætte på dem man taler om.

Og så slog det mig pludselig. Når man bliver mor, får man en ny livsrolle. Så er man ikke kun datter i familien, men også mor. Jeg savner at få en ny rolle, der kan cementere min alder lidt. Jeg synes det er underligt at være 38 år og ikke være mor. Altså – ikke på den onde måde. Men jeg er jo yngste generation i min gren af familien. Når mine forældre dør, er jeg både ældst og yngst.

Jeg kan ikke forklare det. Men jeg ved at jeg skal gøre mit for at blive mor så hurtigt som muligt.

Så mange ting på én gang

•20. oktober 2009 • Skriv en kommentar

I går fik jeg sammen med min faste skrivebuddy afleveret opgave nr. 2 og den trak tænder ud, fordi der ikke var noget spændingsfelt i spørgsmålene. Men vi fik den skrevet og sendt afsted. *hænderne over hovedet* Yay! :-D

I morges fik jeg så lidt styr på artikler og titler på bøger, der skal læses. Jeg tog til psykolog for næstsidste gang – jeg kommer til at savne turene til Gladsaxe. Men jeg kan jo godt stå på egne ben, jo. Det er dejligt at få input og andre vinkler – og jeg skal lære at se på mig selv som en anden person, når jeg skal bedømme mine egne handlinger. Den bliver svær, men det er velsagtens muligt.

Bagefter fik jeg købt bøger til studiet. For jeg skal jo også i gang med at tænke over problemformulering til BA-opgaven. Den bliver skrevet i samfundsfag og med udgangspunkt i sociologi-delen. Jeg var inde og snuse lidt til andre BA-opgaver, så jeg tænker lidt på pigebander – hvorfor samfundet “tillader” det, hvem pigerne er fra en socialklassevinkel og hvordan man som lærer kan rumme dem i klasseværelset. Men jeg skal lige tænke noget mere over det og finde nogle teorier at klaske det op på.

Posten var her med min nye stigereol – den vil jeg så samle om lidt. I søndags fik jeg hængt billeder og opslagstavle og minikommode op. Nu må jeg se om jeg kan få stigereolen fastgjort til væggen også. På posthuset ligger to reoler til at hænge på væggen til mine cd’er og dvd’er. De skal hentes, samles og hænges op også. Helst inden lørdag, da kommer mine forældre nemlig.

Jeg skal også i kælderen med diverse skærme og skænke, som jeg bare ikke har plads til heroppe længere. Jeg vil ikke smide det ud, men jeg er nødt til at skaffe mig lidt plads. Og der er ingen grund til at have gamle printere stående i skabet under vinduet for at have tingene i en skænk, som jo fylder noget trods alt. Det skal nok blive godt alt sammen, når jeg igen får overblik over mine stumper. :-D

Test

•20. oktober 2009 • Skriv en kommentar

Jeg blev testet i dag. Min kondition – den del der handler om at transportere ilt rundt i kroppen – ligger i den høje ende i kategorien “lav”. Den del af konditionen, der handler om hvor nemt jeg transporterer mig selv, var jeg helt bagom dansen med. Jeg måtte stoppe cykeltesten fordi mine ben syrede til – og jeg kom aldrig op over anstrengelsesskalaens trin 14, hvilket betyder at jeg var forpustet, men kunne stadig tale uden besvær. Så hvad det angår er jeg meget fortrøstningsfuld – den forbedrer jeg jo nok hurtigt. Den anden del glæder jeg mig at forbedre – jeg synes ellers at jeg kan en del, men det er klart at maven ofte er i vejen.

Jeg skal begynde på torsdag. :-D I morgen skal jeg så shoppe gamacher af en slags, så jeg har noget at træne i. Pyh. Det bliver sq godt. Samtidig vil jeg sætte ind med maden igen. Få spist nogenlunde sundt og sætte månedsmål op. Feks at drikke vand til mindst 20 måltider i november. Eller droppe slik og snask – den er nok bedst i januar. ;-) Jeg skal gå der i 4 måneder og testes igen så vi kan se forbedringen. For dét skal der bare være. ;-)

Motion XL

•15. oktober 2009 • Skriv en kommentar

I dag ringede telefonen. Det var en fysioterapeut eller læge? fra det dersens motion xl-noget. Jeg skal til konditest på mandag fra kl. 10-11. Jeg skal cykle og vi skal så tale om hvilket niveau jeg skal begynde på. Jeg skal have gode sko og løstsiddende tøj på. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det. Nu er det jo snart to måneder siden jeg meldte mig til – det tager godt nok noget tid at komme igennem, skulle jeg mene.

Guacamole

•10. oktober 2009 • Skriv en kommentar

Åndssvagt ord. Det er ikke til at stave korrekt! Men hold da fest, det smager nams, når man endelig tager sig tid til at lave den selv.

I onsdags eller torsdags købte jeg et par avocadoer til modning. Og de var faktisk allerede klar i går, men jeg fik det først lavet i dag. Stavblenderen i det høje måleglas. Tomat, salt, rødløg og avocadokød.

*wrrr*

*savle*

Naanbrød til at dyppe i gudespisen. Oy, det var godt!