Mit blod lever sit eget liv
I dag er det så 5. gang jeg tappes – reelt 4. gang, fordi første gang kun er blodprøver. Hver gang måler de jo blodprocenten og den første gang fik jeg ikke jern med hjem. Men efterfølgende har jeg fået – og jeg må også ærligt indrømme at jeg ikke helt får dem spist, fordi jeg får hård mave af det.
Det sagde jeg så i dag til interviewet og de anbefalede mig nogle andre. Vi talte også om at det er vigtigt at jeg får det jern om det så er hver 3. dag eller hver 10. dag – bare jeg får fyldt depoterne op.
Sidst havde jeg drukket og spist en del, så min blodprocent var dykket fra 8,9 til 8,5. Det havde jeg det skidt med. Så da jeg i dag lå på 9,3 – uden at have spist jern og alt det – undrede det mig. Laboranten sagde så at den kunne have været falsk lav, fordi jeg havde drukket en del inden sidste tapning.
Så nu har jeg fået noget andet jern med hjem og så håber jeg at jeg kan få det spist. Jeg vil jo gerne være sund og rask, så jeg kan hjælpe andre.

Læg en kommentar