Test

Jeg blev testet i dag. Min kondition – den del der handler om at transportere ilt rundt i kroppen – ligger i den høje ende i kategorien “lav”. Den del af konditionen, der handler om hvor nemt jeg transporterer mig selv, var jeg helt bagom dansen med. Jeg måtte stoppe cykeltesten fordi mine ben syrede til – og jeg kom aldrig op over anstrengelsesskalaens trin 14, hvilket betyder at jeg var forpustet, men kunne stadig tale uden besvær. Så hvad det angår er jeg meget fortrøstningsfuld – den forbedrer jeg jo nok hurtigt. Den anden del glæder jeg mig at forbedre – jeg synes ellers at jeg kan en del, men det er klart at maven ofte er i vejen.

Jeg skal begynde på torsdag. :-D I morgen skal jeg så shoppe gamacher af en slags, så jeg har noget at træne i. Pyh. Det bliver sq godt. Samtidig vil jeg sætte ind med maden igen. Få spist nogenlunde sundt og sætte månedsmål op. Feks at drikke vand til mindst 20 måltider i november. Eller droppe slik og snask – den er nok bedst i januar. ;-) Jeg skal gå der i 4 måneder og testes igen så vi kan se forbedringen. For dét skal der bare være. ;-)

~ af Hende Selv på 20. oktober 2009.

Læg en kommentar